Log ind

Godstransport


Godstransport efter dine behov
Jørgen Jensen Distribution er en dansk vognmand, og vi er eksperter i godstransport i Danmark. Vi varetager hver dag transport for et hav af glade kunder rundt i hele Danmark, og vi vil også gerne hjælpe dig. Termen godstransport dækker i alt sin enkelthed over transport og flytning af varer og produkter i alskens kategorier, lige fra pakker, letgods, tungt gods, volumen gods, farligt gods, stykgods og pallegods fra A til B. Men alle vores kunder er forskellige og har mangeartede behov. Derfor lægger vi os altid i selen for at sammensætte en unik fragt og logistik løsning, som passer til dit behov. Uanset om du har brug for godstransport fra din egen virksomhed, fra en tredjepart eller du foretrækker at aflevere dit gods på vores godsterminaler i Ikast eller Karlslunde, kan vi tilbyde dig godstransport, som passer til dine behov og altid til en rimelig pris.


Godstransport når og som det passer dig.
Vi skræddersyer transportløsninger til dig, hvor vi kan afhente og  levere, evt. samme dag, om natten, fra dag til dag og på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt tidsrum overalt i hele landet. Vi aftaler med dig, om vi skal komme forbi dagligt og afhente varer, eller kun når du sender os bookinger i vores online systemer. Om dine kunder er erhvervsdrivende eller private sørger vi for leveringen, og ringer gerne i forvejen og fortæller vi er på vej.

Vores alsidige flåde af forskellige typer lastbiler og opbygninger tilgodeser dig som kunde, når du har en opgave, der kræver noget specielt. Vi har lastbiler som både er velegnede til de mindre gader i storbyer, og lastbiler der er velegnet til kørsel af gods til industri. Vi kan tilbyde godstransport med op til 100 paller på et modulvogntog. Vores chauffører medbringer optimale værktøjer til at læsse, losse og surre, så varerne kommer sikkert frem.


Service, ekspertise og troværdighed
Med mere end 50 års erfaring med godstransport som dansk vognmand, har vi, over årene fragtet flere varer rundt i landet end de fleste. Mange af vores kunder har vi haft succesrigt samarbejde med i rigtig mange år - og det tror vi, der er flere grunde til!

Relationerne til vores kunder er utrolig vigtig for os, og gode relationer anser vi for at være stærkt forbundet med en høj grad af troværdighed. Vi holder hvad vi lover, og lover aldrig mere end vi kan stå inde for. Vi har i alle kundeforhold, store som små, til hensigt, at samarbejdet bliver et partnerskab, hvor begge parter drager nytte af hinandens ekspertise.

Vi sætter en ære i at yde den bedst mulige og kunde-differentierede service, og vores medarbejdere står altid klar til at hjælpe og er proaktive i deres tilgang til dig og dine behov. Deres ekspertise kommer dig til gavn i alle typer spørgsmål omkring din fragt af gods, og hele Danmark er deres hjemmebane.


Fremtidssikret og optimeret godstransport.
Hos JJD udvikler vi naturligvis løbende på vores service, så den er optimeret til nutiden og fremtidens krav. Dette gør sig specielt gældende inden for uddannelse, IT og driftsmateriel.
Vores chauffører er altid som minimum uddannet efter de love og regler der kræves, og vi vedligeholder uddannelsesniveau og videreuddanner gerne så vores medarbejdere er rustet til fremtidens krav.

IT har stor indflydelse på en effektiv og optimeret drift, og hos JJD gør vi meget for at have de optimale værktøjer til rådighed for vores medarbejdere og ikke mindst dig som kunde. Via effektive flådestyrings- og ruteplanlægningssystemer har vi altid overblikket, og kan hurtige navigere. Målet er at kunne servicere dig hurtigt og korrekt samt have gennemsigtige systemer, hvor du har let adgang til dine sendinger og historik.

Når JJD udfører godstransport for dig, sker det således med en helt opdateret og fremtidssikret vognpark. Vi stræber efter at efterleve højest euro-norm og tilsikrer at vores materiel altid lever op til lovens krav.



Kvalitet

Hos JJD har vi en målsætning om at levere de serviceydelser, du og dine kunder forventer, og helst mere end det. Vi arbejder derfor dagligt med kvalitetsstyring og er proaktive, således at du bliver orienteret om, hvad der sker med dit produkt, mens det er i vores varetægt. På vores lagerhotel foretager vi altid varekontrol og har fuld dokumentation for alle bevægelser på lageret. Når vi fragter dine forsendelser kan vi via T&T følge forsendelsen undervejs, og vi sørger for at underrette  dig, hvis der mod forventning skulle ske noget med godset under fragten. Vi følger konstant op på de skader, vi er uheldige at få og sammen med vores chauffører fokusere vi hele tiden på at minimere skader. Vi har chauffører som kender vores kvalitetskrav og gør deres bedste for at servicere dine kunder, når de levere godset.

Kontakt

Jørgen Jensen Distribution A/S
Uhregårds Alle 2, 7430 Ikast
97 25 22 33
97 25 22 50
info@jjd.dk

Uhregårds Alle 2   |   7430 Ikast   |   97 25 22 33   |   97 25 22 50   |   info@jjd.dk